Spring til indhold

Livet som praktikant 

"Livet som praktikant" i sektionen for humanitær bistand

Som en del af det humanitære team på den danske FN-mission i Genève har jeg primært dækket organisationerne ICRC og OCHA. Det er to vidt forskellige humanitære organisationer, der begge er til stede i verdens brændpunkter og derfor altid kan levere de nyeste tal og beretninger fra felten. Deltagelse i møder, hvor disse organisationer briefede om landesituationer har givet mig en bred forståelse af, hvordan det internationale samfund håndterer humanitære kriser i hele verden, men også muligheden for at følge udviklingen i højaktuelle områder såsom Bangladesh, Yemen og Den Demokratiske Republik Congo.

Som donorland er Danmark ikke kun interesseret i at vide, hvordan det går i de områder, vi støtter. Vi bruger også mange kræfter på at finde ud af, hvordan vi kan forbedre nødhjælpen i stadig mere komplekse situationer. Derfor har jeg fulgt debatten om cash-baseret nødhjælp tæt og set, hvordan donorer, eksperter og internationale organisationer forsøger at nå til en fælles forståelse af, hvordan cash-baserede interventioner gavner mest muligt. Det har været enormt interessant at få sat konkrete cases og nye perspektiver på indsatser, som jeg også har behandlet i forbindelse med forelæsninger hjemme på studiet.

Arbejdet i Genève har naturligvis krævet en forståelse af Danmarks udviklingspolitiske og humanitære prioriteter i samarbejdet med ICRC og OCHA. For mit vedkommende blev det for alvor testet, da der skulle udarbejdes en ny organisationsstrategi for samarbejdet mellem Danmark og ICRC. Her var jeg med til at identificere og udvælge mulige fælles strategiske mærkesager for ICRC og Danmarks samarbejde, der skulle være aktuelle både nu og 4 år frem. Det er ikke let, når man arbejder i en humanitær kontekst, hvor det kan være enormt svært at forudsige fremtiden. Det bliver spændende at se, om vi har ramt rigtig.
 
/Ane Praktikant i foråret 2018

"Livet som praktikant” - opfølgningen på forhandlingerne af resolutioner på Røde Kors' og Røde Halvmånes 32. Internationale Konference

Som praktikant på det humanitære område i efteråret 2016 har jeg deltaget i opfølgningen på resolutionen vedrørende styrkelse af den humanitære folkeret, som blev vedtaget ved Røde Kors' og Røde Halvmånes 32. Internationale Konference i 2015. Målet med resolutionen er, at stater i konsensus skal blive enige om at styrke den humanitære folkeret gennem etableringen af et særligt forum til formålet. Vedtagelsen er planlagt til den næste (33.) Internationale Røde Kors Konference i 2019.

I november deltog jeg i det første formelle møde, hvor formålet var at komme til enighed om modaliteterne ved processen frem til 2019. Ved deltagelse i både de uformelle forberedende møder og det formelle var det spændende at se, hvordan det diplomatiske spil udspiller sig. Heri hvordan man forsøger at lave alliancer med ligesindede stater og forsøger at forberede sig på, at nogle stater vil forsøge at forlænge processen, hvis de ikke mener at resultatet er i deres interesse. Den konstante veksling mellem at holde alle ved bordet og forsøge at skubbe tingene frem er til tider frustrerende, men man får et unikt indblik i det internationale samarbejde. Muligheden for at være med bag om forhandlingerne og deltage i møderne var en oplevelse, som var med til at gøre praktikopholdet særligt spændende og lærerigt.

Marie / Praktikant efteråret 2016     

 

”Livet som praktikant” – bag om scenen for forhandlingerne af resolutioner på Røde Kors og Røde Halvmånes 32. Internationale Konference

Som praktikant fik jeg en enestående mulighed for at komme tæt på processen omkring forhandlingerne af resolutionerne, som vedtages ved Røde Kors og Røde Halvmånes Internationale Konference hvert 4. år. Ved konferencen i 2015 skulle der forhandles 9 resolutioner på plads på 2,5 døgn – og det var ikke lette resolutioner. Der var eksempelvis en resolution som handlede om overholdelse af den humanitære folkeret, en resolution om detention af personer i relation til væbnet konflikt og en resolution om seksuel og kønsbaseret vold. Derfor havde vi forberedt os på, at det ville blive nogle intensive forhandlingsdage uden meget søvn.

FN-Missionens ambassadør Carsten Staur skulle være chair for drafting komiteen, hvor resolutionerne skulle forhandles på plads. Der var meget stor interesse for drafting komiteens arbejde, og hele processen op til – både i form af formelle og uformelle møder – var præget af stor bevågenhed fra det internationale miljø i Genève. Jeg fik muligheden for at deltage i mange af disse, og i planlægningsmøder med den Internationale Røde Kors Komite, hvor man bl.a. diskuterede forhandlingsstrategier og de bredere linjer for drafting komiteens arbejde.

Det var virkelig spændende at sidde med i drafting komiteen under selve konferencens afvikling. Der var mange, som havde stillet sig tvivlende overfor, hvorvidt det skulle lykkes at forhandle samtlige resolutioner på plads; både pga. tidspresset og pga. de mange modsatrettede nationale interesser. Men efter 2,5 døgns næsten konstante forhandlinger, lykkedes det ambassadør Staur at erklære samtlige resolutioner forhandlet på plads under stående klapsalver i rummet. Det var en unik mulighed for at komme med bag scenen for forhandlinger af resolutioner på det humanitære område.
Eva/Praktikant efteråret 2015