Spring til indhold

Livet som praktikant på Menneskerettigheder

Livet som praktikant – Kvinders rettigheder som global værdipolitisk slagmark 

Traditionelt står junisamlingen i Menneskerettighedsrådet i kvindernes tegn, med hele flere resolutioner om kvinders rettigheder og en heldagsdebat om kvinders rettigheder, og dette år var ingen undtagelse. Som praktikant fulgte jeg resolutionen om vold mod kvinder, hvor jeg bistod missionens sagsbehandler under EU-koordinationsmøder, forhandlinger mellem FNs medlemsstater samt den endelige vedtagelse af resolutionen.  

EU-koordinationsmøderne var karakteriseret af de kontroverser der unægteligt vil fremkomme når 28 lande skal blive enige på værdipolitiske spørgsmål. Paragraffer og uenigheder mellem grupperinger blev indgående diskuteret med afsæt i EU’s egne rådskonklusioner. 

Da det kom til resolutionsforhandlingerne FN-staterne imellem stod EU med samlet front, hvilket gav ekstra tyngde i forhandlingerne. Andre lande divergerede enormt fra EU på bestemte paragraffer og resolutionen blev en slagmark, hvor man ikke alene kunne afkode de forskellige landes positioner på kvindedagsordenen, men også de interne dynamikker landene imellem, de forskellige verdenssyn og dertilhørende værdipolitiske positioner. 

Under den endelige vedtagelse i Rådet kom de uenighederne for alvor ud i offentligheden med fremlæggelsen af to fjendtlige ændringsforslag til resolutionen. Disse blev dog nedstemt og resolutionen blev vedtaget som fremlagt af hovedsponsoren Canada.  

At følge resolutionen fra start til slut gav indblik i de forskellige lag og processer, der har betydning for den endelige udformning og vedtagelse af en resolution. Man fik ligeledes indblik i dynamikker internt i EU og i interaktionen med og imellem det øvrige internationale samfund. Jeg oplevede det som et godt eksempel på det isbjerg, der er det internationale spil - hvor konflikt, verdenssyn og fortolkninger ofte er mange og udtalte i det skjulte, men til tider kan observeres gennem det lille stykke der stikker op af vandet. 

/Stefanie, foråret 2017


Livet som praktikant” – Når Rådet skal svare hurtigt på menneskerettighedskriser

2016 var et turbulent år for menneskerettighederne globalt. Dette oplevedes også i Menneskerettighedsrådet, hvor Rådet blev indkaldt til hele to særsamlinger i efteråret 2016 om menneskerettighedssituationen i hhv. Sydsudan og Syrien. Særsamlinger er der, hvor Rådet skal vise sin handlekraft og rolle som menneskerettighedernes vogter, så systematiske menneskerettighedskrænkelser - der f.eks. muligvis kan karakteriseres som etniske udrensninger, forbrydelser mod menneskeheden eller folkemord - ikke går ubemærket hen. Med samlingerne trækkes menneskerettighedskrænkelserne tværtimod frem i rampelyset på den storpolitiske scene.

Som praktikant fik jeg muligheden for at overvære de to særsamlinger og bidrage til indberetninger herom. Særsamlinger udmønter sig i resolutioner, der søger at forbedre den pågældende situation.  Jeg var heldig også at følge de forudgående resolutionsforhandlinger, hvor teksten ned i mindste detalje blev forhandlet. Hvert ord blev vendt, alt imens den international bevågenhed ofte satte situationen under pres.

Under begge særsamlinger gik bølgerne højt. Der var hævede stemmer og store retoriske armbevægelser under Syrien og en dramatisk tre-timers forhandlingspause under særsamlingen om Sydsudan. I et krydsfelt mellem allieredes rosende ord og kritikkeres pegende fingre og formaninger, skulle Rådet blive enige om at handle og hvordan. Særsamlingerne viste, hvordan Rådet hurtigt og effektivt kan skabe opmærksomhed omkring kritisk forværrede menneskerettighedssituationer. Særsamlingerne er også et godt eksempel på, hvordan storpolitik ikke kun udspiller sig i New York, men at der også i Genève er meget på spil for verdensfreden.

/Josefine, efterår 2016

 

”Livet som praktikant” – Forhandlinger og vedtagelse af Danmarks torturresolution

Under Menneskerettighedsrådets 31. samling i marts 2016 fremsatte og forhandlede Danmark en torturresolution med fokus på forebyggelse af tortur i politivaretægt. Foruden at stadfæste eksisterende forebyggelsesmekanismer mod tortur bibragte resolutionen nye retningslinjer for foretagelse af afhøringer, herunder tidsbegrænsninger på afhøringer. På trods af flere ugers konstruktive og åbne forhandlinger med alle FN’s medlemslande blev resolutionen kort før vedtagelsen mødt af formelle ændringsforslag fra modstandere af resolutionen. Det lykkedes dog blandt andet gennem outreach og intense forhandlinger at afværge ændringsforslaget og dermed sikre konsensus om resolutionen.

Som praktikant på den danske FN-mission fik jeg lov til at assistere det danske forhandlingsteam ved forhandlingerne af resolutionen, herunder bistå teamet i forbindelse med udarbejdelsen af resolutionen, under uformelle konsultationer og co-sponsormøder samt ved den endelige vedtagelse af resolutionen i Menneskerettighedsrådet.  Processen gav mig mulighed for at få et praktisk indblik i international menneskerettighedspolitik, og hvordan international ret formes gennem lange og til tider intensive forhandlinger.

Efter 4 ugers tovtrækkeri blev resolutionen endeligt vedtaget den 24. marts 2016 ved konsensus med rekordhøje 70 co-sponsorer. Det forventes, at Danmark fremsætter en ny torturresolution i marts 2017.

/Mette-Marie, foråret 2016     

 

”Livet som praktikant” – Danmarks eksamination i menneskerettigheder under FNs Menneskerettighedsråd
 
I begyndelsen af 2016 var det for anden gang Danmarks tur til at sætte sig ved eksamensbordet i Genève under FNs Menneskerettighedsråds særlige bedømmelsesmekanisme, “Universel Periodic Review” (UPR). Her havde den danske delegation med udenrigsminister Kristian Jensen i spidsen, til opgave at stå på mål for den samlede menneskerettighedssituation i Danmark. Dette var dog ikke et ‘business as usual’ scenarie for et lille land som Danmark, der dog har indtaget en central rolle som international vogter af menneskerettighederne gennem bl.a. dets globale engagement i kampen mod tortur og for fremme af kvinders rettigheder.
 
Som praktikant fik jeg en enestående mulighed for aktivt at bistå i orkestreringen af Uden-rigsministeriets beredskab og menneskerettighedsmaskineri, som i sidste ende skulle klæde Danmark på til at stå skoleret for FN’s medlemsstater.
 
Med mere end 200 anbefalinger satte 87 af FNs medlemslande den danske menneskeret-tighedssituation under lup. Emner som xenofobi, racisme, intolerance, samt asyl- og flygtningepolitik dominerede i debatten. Også roser blev høstet omkring børn, LGBTI og handikappedes rettigheder. Den 3,5 timers lange seance delte velkendte træk med enhver eksamination: adrenalinsus, nervøsitet og spænding. Det var utrolig fascinerende at sidde bag kulissen blot få meter fra podiet, sammen med embedsværket bestående af bl.a. Udenrigsministeriet, Justitsministeriet og Socialministeriet. Hver i sin funktion arbejdede delegationsmedlemmerne på højtryk for at imødekomme bemærkninger og anbefalinger, som fløj ind fra alle hjørner af salen. Midt i dette krydsfelt af løftede pegefingre og applauder, gik FNs medlemsstater på tværs af velkendte Nord/Syd skillelinjer, fra autokratier til demokratier, sammen om at give forslag til forbedring af den danske menneskerettighedssituation. Det var i dette øjeblik, at UPR-mekanismens unikke natur kom til syne: Danmark var ikke blot i centrum for sin egen eksamination, men deltager i en ligeværdig dialog omkring udviklingen af en FN-ledet universel menneskeretlig målestok.
 
Eksaminationen kulminerede derfor ikke i én enkelt dom; bestået eller ikke bestået. I stedet tjente den formålet at udstikke konstruktive læringspunkter, som er afgørende for at styrke menneskerettighederne på hjemmebane såvel som på udebane. Alt i alt en uforglemmelig oplevelse.
 
Benedicte/Praktikant efteråret

"Livet som praktikant" - Et spændende slag på det internationale samfunds primære værdipolitiske kamplads

Jeg havde som praktikant på FN-missionen fornøjelsen af at overvære debatten omrking dagsordenspunkt 4 (menneskerettighedssituationer der kræver Rådets opmærksomhed) under Menneskerettighedsrådets 30. samling i september 2015. Det er dét tidspunkt under Rådets samlinger, hvor fløjlshandskerne tages af, de diplomatiske floskler - som der ellers kan være mange af - lægges til side, og hvor det tunge skyts køres frem. FNs medlemslande har hver især 2-3 minutter til at udtrykke bekymring over eller fordømme menneskerettighedskrænkelser i specifikke lande, og her ønsker ingen lande at være genstand for opmærksomhed.

Under samlingen var det bl.a. Syrien, Sydsudan, Nordkorea og Rusland som skytset blev rettet mod. Men næppe havde FNs medlemsstater kørt kanonerne i stilling før flere af disse omtalte stater var på barrikaderne og beskyldte medlemsstaterne for politisk motiverede anklager og misbrug af FN-systemet til at blande sig i andre staters interne anliggender. Også Danmark blev ramt af kombattanternes verbale spredehagl og fremhævet som krænker af menneskerettighederne, hvorfor vi ikke skulle være for hurtige på aftrækkeren ift. at udtrykke bekymring omkring menneskerettighedssituationen i andre lande. Jeg synes, at debatten er godt eksempel på, at nogle slag på det internationale samfunds værdipolitiske kamplads ikke altid er lige pæne, men samtidig at sjove og spændende oplevelser under det farverige, dryppende loft i Menneskerettighedssalen er mange.
Hasse / Praktikant efteråret 2015