Spring til indhold

”Livet som praktikant”

”Livet som praktikant” – Indblik i valget til posten som den næste generaldirektør for WHO.

Som praktikant på sundhedsområdet, deltog jeg i den offentlige og web-castede høring af de seks kandidater, til posten som WHO’s næste generaldirektør. For første gang i min tid som praktikant var WHO’s store bestyrelseslokale helt fyldt op. Der var en forventningsfuld stemning i lokalet, og folk omkring mig havde travlt med, at give hinanden deres besyv med omkring de opstillede kandidater.
Alle kandidaterne skulle igennem samme proces; først et individuelt oplæg, efterfulgt af spørgsmål fra medlemslandende. Kandidaterne brugte hver især sit oplæg til, at forklare om deres visioner for WHO’s fremtidige virke. At skulle have overblik og viden (eller i hvert fald være i stand til at virke som om), om alt en så stor organisation som WHO foretager sig, virkede for mig, som en nærmest umulig opgave. Intet desto mindre var det interessant, at høre om alle disse forskellige tanker og visioner for organisationens fremtid.
Danmark fik til den tredje kandidat, Ungarske Miklos Szócska, lov til at stille vores første spørgsmål. Danmark spurgte ind til hans tanker vedr. WHO’s fremtidige arbejde med seksuel- og reproduktiv sundhed og rettigheder; et område Danmark står stærkt på. Kandidaten svarede undvigende og kortfattet på spørgsmålet, hvilket gav udtryk for, at han ikke ville prioritere dette emne på samme måde. Samtidigt fornemmede man på stemningen i salen, at der var tale om et sensitivt spørgsmål, og flere lande tilkendegav efterfølgende overfor  Danmark, at de heller fandt svaret tilfredsstillende. Dette understrede endnu engang kompleksiteten af at lede en organisation som WHO, hvor det at gøre alle tilfredse, kan virke som en nærmest umulig mission.
Jonas / Praktikant efteråret 2016
       

”Livet som praktikant”– indblik i forhandlingerne under vedtagelsen af UNAIDS’ nye strategi

I løbet af min praktiktid deltog jeg i UNAIDS’ 37. bestyrelsesmøde. Det var et særligt bestyrelsesmøde da UNAIDS’ nye strategi for 2016-2021 skulle vedtages, hvilket kunne mærkes på den nærmest elektriske stemning i bestyrelseslokalet. Forinden selve mødet havde der været mange konsultationer med medlemslande og andre relevante aktører for at sikre konsensus på strategiens indhold. Til trods for dette var der flere emner, eksempelvis særligt sårbare gruppers rettigheder samt seksuelle og reproduktive rettigheder, hvorom der ikke var nået enighed inden mødet. Det var utrolig interessant at overvære dynamikkerne under forhandlingerne på bestyrelsesmødet, hvor medlemslande både i plenum og i mindre grupper forsøgte at finde løsninger, som alle lande kunne tilslutte sig.

I de sene aftentimer var det stadig ikke muligt at blive enige om de udestående emner. Lige som forhandlingerne syntes at være helt fastlåste, lykkedes det en stålsat gruppe lande, hvor særligt FN-Missionens ambassadør Carsten Staur i sit hverv som bestyrelsesmedlem spillede en central rolle, at finde det kompromis, som medlemslandene kunne tilslutte sig. Det var et helt særligt øjeblik da alle bestyrelsesmedlemmer vedtog den nye strategi, og alle i salen rejste sig og klappede. Det var en unik mulighed for at få et indblik i, hvordan forhandlingerne foregår i de store sundhedsorganisationer, samt se hvor stor en rolle Danmark på trods af sin størrelse rent faktisk kan spille i store internationale forhandlinger.
Sanne/Praktikant efteråret 2015