Livet som Praktikant
"Livet som praktikant" i ledelsesteamet
”Livet som ledelsespraktikant” – indblik i multilateralt arbejde i praksis
Som praktikant på ledelsesområdet har jeg haft en spændende mulighed for at følge det multilaterale FN-arbejde tæt på. Jeg deltog bl.a. i EU Heads of Mission møder, hvor jeg fik et konkret indblik i, hvordan EU-medlemslandene samarbejder og koordinerer deres diplomatiske indsats i et internationalt forum - for at styrke deres fælles stemme.
Det var særligt interessant at se, hvordan lande med forskellige udgangspunkter søger fælles fodslag – og hvor stor betydning sprog, præcision og diplomati har i den forbindelse.
Som ledelsespraktikant fulgte jeg processerne tæt – fra de forberedende interne kalendermøder og briefinger med Missionens forskellige teams, hvor kontekst blev fastsat og strategien udformet, til det formelle mødeforum, hvor det diplomatiske spil udfoldede sig. Jeg bidrog videre også til Missionens arbejde omkring ekstern kommunikation på SoMe.
Jeg havde mulighed for at deltage i forskellige møder inden for specifikt tech og nedrustning, hvilket gav en vigtig forståelse for, hvordan de drøftede strategier blev anvendt i FN-systemet. Dette var med til at give mig et helhedsblik på Missionens og Danmarks arbejde med internationalt samarbejde, samt en større forståelse af den diplomatiske proces.
En særlig oplevelse var udfordringerne omkring FN’s likviditetskrise og hvordan medlemslandene og FN-organisationernes samarbejde fungerer under pres. Dette tydeliggjorde, hvordan internationale beslutninger formes af både politiske hensyn, teknisk viden og værdimæssige prioriteringer. Praktikperioden har givet mig værdifuld indsigt i, hvordan det multilaterale samarbejde fungerer i praksis – og hvor komplekst, men også fascinerende, det kan være at finde fælles løsninger på globale udfordringer.
/ Magnus Francis, praktikant i ledelsen, foråret 2025