Livet som praktikant

Livet som praktikant

Som praktikanter på humanitær bistand har vi beskæftiget os med hver vores dele af det humanitære område, hvor jeg, Michala, særligt har arbejdet med flygtninge- og migrationsområdet bl.a. gennem Danmarks samarbejde med FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) og International Organization for Migration (IOM), imens jeg, Birgit, særligt har arbejdet med det bredere humanitære arbejde, herunder koordinering og effektivisering af de humanitære indsatser, bl.a. gennem Danmarks samarbejde med FN’s Kontor for Koordinering af Humanitære Anliggender (OCHA) og Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC). Foråret 2022 har generelt været præget af en lang række møder om den humanitære situation i Ukraine efter Ruslands invasion i februar 2022. Selvom vi har haft hver vores ansvarsområder har vi begge haft mulighed for at dække møder på den andens område, når der har været behov for ekstra hjælp eller når en af os har haft fri. Derudover har det været hjælpsomt at have en medpraktikant at sparre med på det humanitære område og diskutere tvivlsspørgsmål med. 

Foråret 2022 har på mit område (Birgit) været fyldt med mange af ICRC’s og OCHA’s landebriefinger i det daglige arbejde, hvilket bl.a. har indbefattet Afghanistan, Nigeria, Etiopien og Ukraine. Derudover har jeg deltaget i en række møder med fokus på tørkekrisen i Sahel.  Landebriefingerne har givet et bredt indblik i verdens humanitære kriser og højnet min forståelse for, hvilke komponenter der er vigtige for, at humanitære aktører kan yde bistand. Derudover har der været pledgingkonferencer for Yemen, Afghanistan og Afrikas Horn, hvor donorer har samlet sig for at rejse penge til de alvorlige humanitære kriser. Jeg har ydermere dækket møder omhandlende HDP (Humanitarian, Development and Peace) nexus, der handler om at forbedre samarbejdet på tværs af de forskellige sektorer. Dette har været lærerigt for at forstå, hvordan bistandsarbejdet søger at udvikle og forbedre sig. Der har under min praktikperiode også været et øget fokus på eksplosive våben i tætbefolkede områder (EWIPA), hvor jeg har haft mulighed for at følge en række forhandlinger op mod at vedtage en resolution rettet mod at begrænse brug af eksplosive våben i tætbefolkede områder samt holdt mig orienteret i nyheder på området. Jeg har som praktikant lært meget om både Danmarks prioriteter inden for det humanitære område samt, hvordan FN arbejder med og håndterer humanitære anliggender. Dertil giver praktikstillingen et godt indblik i at arbejde for Udenrigsministeriet i udlandet og hvordan samspillet mellem København og Genève fungerer.

 

 Birgit/Michala, praktikanter foråret 2022

 

Livet som praktikant i det humanitære team

Som praktikanter på humanitær bistand har vi beskæftiget os med hver vores aspekter af det humanitære område, hvor jeg, Camilla, særligt har arbejdet med flygtninge- og migrationsområdet bl.a. gennem Danmarks samarbejde med FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) og International Organization for Migration (IOM), imens jeg, Laura, særligt har arbejdet med det bredere humanitære arbejde, herunder koordinering og effektivisering af de humanitære indsatser, bl.a. gennem Danmarks samarbejde med FN’s Kontor for Koordinering af Humanitære Anliggender (OCHA) og Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC). Selvom vi har haft hver vores ansvarsområder, har vi haft stor gavn af at kunne sparre med hinanden om emner på tværs af det humanitære område. 

Mit forår (Camilla) har været fyldt med mange lærerige formelle og uformelle møder, hvor jeg har fået indsigt i UNHCR’s og IOM’s arbejde med bl.a. flygtninge og migranter samt danske udviklingspolitiske prioriteter. Jeg har bl.a. deltaget i møder i hhv. UNHCR’s og IOM’s Stående Udvalg, hvor organisationernes medlemslande mødes for at drøfte bl.a. organisationernes finansielle anliggender og aktiviteter og programmer rundt om i verden. Derudover har jeg med stor interesse fulgt forhandlingerne om den kommende ExCom konklusion under temaet ”International beskyttelse og varige løsninger i kontekst af en offentlig sundhedskrise”, som er en forhandlet tekst, der formelt vedtages under det årlige møde i UNHCR’s styrende organ (ExCom) til efteråret. I forbindelse med ExCom-forhandlingerne har jeg lært meget om medlemsstaternes udenrigs- og udviklingspolitiske prioriteter. Endelig har jeg deltaget i en række møder ved det såkaldte højniveauspanel om intern fordrivelse (HLP), hvor jeg særligt har fået indblik i de humanitære konsekvenser af intern fordrivelse. 

Mit forår (Laura) har været fyldt med spændende og lærerige oplevelser, hvor særligt ICRC’s og OCHA’s humanitære landebriefinger har fyldt meget i det daglige arbejde. Det har gjort det muligt at følge udviklingen i en række højaktuelle humanitære kriser, herunder bl.a. Afghanistan, Etiopien/Tigray, Sydsudan, Syrien og Yemen, samt givet mig en bred forståelse af, hvordan det humanitære system håndterer både forskelligartede og sammenlignelige humanitære kriser. Derudover har jeg deltaget i en række formelle og uformelle møder, hvor det overordnede fokus har været, hvordan det humanitære system kan effektiveres i en COVID-19-, klima- og konfliktramt verden med stigende humanitære behov. Jeg har således fået indsigt i forskellige tematikker relateret til den igangværende multilaterale humanitære reformproces, herunder især emner som humanitær finansiering, lokalisering og brugen af ny teknologi og humanitær data. Af store begivenheder på området kan FN’s Økonomiske og Sociale Råds humanitære segment fremhæves, som blev afholdt d. 23.-25. juni under temaet ”Styrkelse af humanitær bistand for at imødegå udfordringerne i 2021 og fremover: mobilisere respekt for den humanitære folkeret, inklusion, køn, innovation og partnerskaber”.  Overordnet set har jeg i løbet af praktikopholdet fået stor indsigt i Danmarks humanitære engagement og danske udviklingspolitiske- og humanitære prioriteter samt indsigt i samspillet ml. den danske ude- og hjemmetjeneste.

Slutteligt er det værd at nævne, at mødedækningen primært har været online grundet COVID-19 pandemien. Dette har dog ikke gjort vores oplevelse mindre lærerig eller interessant - tværtimod har vi fået indsigt i, hvordan ”den multilaterale fane holdes højt” under en global sundhedskrise, der har medført endnu større og mere komplekse humanitære behov for verdens kriseramte befolkninger. 

/ Camilla og Laura, praktikanter foråret 2021

 

Livet som praktikant i det humanitære team

Som praktikanter inden for det humanitære område har vi arbejdet med hver vores aspekter af det humanitære, hvor jeg, Marie, særligt har arbejdet med humanitær nødhjælp i forbindelse med flygtninge- og migrationsområdet bl.a. gennem Danmarks samarbejde med FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) og International Organization for Migration (IOM), imens jeg, Astrid, særligt har arbejdet med humanitær nødhjælp gennem Danmarks samarbejde med Røde Kors, den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) samt FN’s kontor for koordination af humanitære indsatser (OCHA).

Vores praktik i efteråret 2020 startede under næsten normale forudsætninger, med få fysiske møder, en hverdag på kontoret og en indhentning af de mange møder der var blevet udsat efter nedlukningen i foråret. Med anden bølge af COVID-19 ændrede hverdagen sig dog igen og vi rykkede helt online. Denne gang var FN-systemet dog fuldt forberedt og det har været imponerende at se hvordan det multilaterale samarbejde kunne fortsætte.

COVID-19-pandemien og nedlukningerne har også haft fortsat stor indflydelse på indholdet af vores arbejde.
På flygtninge- og migrationsområdet har jeg, Marie, arbejdet med inklusionen af migranter, flygtninge, statsløse og internt fordrevne i både respons til og genopbygning efter pandemien. Migranter og flygtninge arbejder ofte i uofficielle brancher, med et sårbart eller intet sikkerhedsnet og er blevet hårdt ramt socioøkonomisk af nedlukningerne. Opløftende har det dog været at se eksempler på inklusion af disse befolkningsgrupper, innovative løsninger og anerkendelse af den vigtige indsats som f.eks. mange migrantarbejdere yder i sundhedssektoren. 

På det humanitære nødhjælpsområde har jeg, Astrid, oplevet hvilke udfordringer der er, når det handler om koordinering af humanitære responser. Særligt koordineringen af Covid-19 responsen har været interessant at følge i efteråret. Endvidere har jeg fået indsigt i den humanitære folkeret i praksis, herunder hvordan ICRC arbejder i væbnede konflikter. Af store begivenheder bør ekspertmødet om den humanitære folkeret fremhæves, som fandt sted d. 2.-5. november, og som havde fokus på fremgangsmåder i forbindelse med levering af sundhedsydelser i væbnede konflikter, herunder hvordan man bedst beskytter det medicinske personale.
 /Astrid og Marie, praktikanter efterår 2020

”Livet som praktikant” – Da COVID-19 tilføjede endnu et lag af kompleksitet til verdens humanitære kriser
Hvad der startede som et normalt praktikophold, blev hurtigt forandret, da COVID-19 pandemien lukkede verden ned og tilføjede et ekstra lag af kompleksitet til verdens humanitære kriser. Vi har som praktikanter på det humanitære område overværet, hvordan hele FN-systemet skulle omstille sig til en ny virtuel virkelighed med online møder og briefinger. Vi har fulgt arbejdet vedrørende FN’s første Globale Humanitære Responsplan for COVID-19, der forsøger at sikre en koordineret COVID-indsats på tværs af relevante FN-organisationer. Herigennem har vi erfaret, hvordan tiltag for at inddæmme smitte er langt mere komplekse i andre dele af verden, hvor muligheden for bl.a. social distance og adgang til vand er begrænset. På trods af at Frederikke primært har beskæftiget sig med det bredere humanitære arbejde med fokus på FN’s kontor for koordination af humanitære indsatser (OCHA) og Den internationale Røde Kors Komité (ICRC), og Emma primært har dækket de humanitære aspekter af flygtninge- og migrationsområdet gennem FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) og Den Internationale Organisation for Migration (IOM), har COVID-19 været et væsentligt fokus på tværs af det humanitære område i foråret 2020.

Jeg (Emma) har bl.a. oplevet, hvordan COVID-19 ikke alene har været en voldsom global sundhedskrise, men også har foranlediget en socioøkonomisk såvel som en beskyttelsesmæssig krise for flygtninge, asylansøgere, internt fordrevne og statsløse. Særligt har det givet stof til eftertanke, at tiltag for at inddæmme smitte såsom grænselukninger og rejserestriktioner i nogle lande har indskrænket muligheden for at anvende retten til at søge asyl. Ligeledes har jeg (Frederikke) særligt fundet den globale logistik for sundheds- og nødhjælpsrespons under COVID-19 krisen interessant, herunder hvordan COVID-19 har forværret humanitære kriser præget af allerede svækkede sundhedssystemer og fødevareusikkerhed, bl.a. grundet langvarig konflikt. Det har desuden været tankevækkende at høre beretninger om, hvordan de socioøkonomiske konsekvenser af COVID-19 i skrøbelige og lavindkomstlande forventeligt vil være mere ødelæggende end de direkte sundhedskonsekvenser af COVID-19.
/ Frederikke og Emma, praktikanter foråret 2020

“Livet som praktikant” i det humanitære team
Som praktikanter inden for det humanitære område har vi arbejdet med hver vores aspekter af det humanitære, hvor jeg, Maja Sofie, særligt har arbejdet med humanitær nødhjælp i for-bindelse med flygtninge- og migrationsområdet bl.a. gennem Danmarks samarbejde med FN’s Flygtningehøjkommissær (UNHCR) og International Organization for Migration (IOM), imens jeg, Kristina, særligt har arbejdet med humanitær nødhjælp gennem Danmarks samarbejde med Røde Kors, den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) samt FN’s kontor for koordination af humanitære indsatser (OCHA).

Særligt for mit efterårssemester (Kristina), kan nævnes den 33. Internationale Røde Kors Konference, der blev afholdt d. 9.-12. december. I løbet af efteråret har vi fulgt udarbejdelsen af både resolutioner og tilsagn samt de praktiske foranstaltninger i forbindelse med afvikling af konferencen. At have været med til forberedelserne på så tæt hold, har givet et godt indblik i samspillet mellem Udenrigsministeriets ude- og hjemmetjeneste samt missionens samarbejde med Dansk Røde Kors. 

Derudover kan Grand Bargain Workshop, som fandt sted i september, nævnes. Det var en workshop om forbedring af kvaliteten af humanitær finansiering gennem reduceret øremærk-ning og flerårig planlægning og finansiering. “Grand Bargain” en aftale mellem nogle af de største donorer og humanitære organisationer, der sigter mod at forbedre effektiviteten af den humanitære indsats. Workshoppen gav god mulighed for at få et indblik i de forskellige donorer, NGO’er og FN-agenturers indflydelse på og tilgang til den humanitære bistand. Ligeledes gav den mulighed for at prøve at forstå nogle af de mere komplekse mekanismer, der ligger bag den humanitære finansiering.

Mit efterår (Maja Sofie) har været fyldt med mange spændende og lærerige oplevelser, hvor særligt UNHCR har fyldt meget i dagligdagen. Med afholdelse af verdens første Global Refugee Forum den 16.-18. december som et led i implementeringen af Flygtningecompacten har efteråret bestået af forberedende arbejde op til forummet, hvor alle medlemsstater har haft fokus på at bidrage til en bedre ansvars- og byrdefordeling i forbindelse med store og/eller langvarige flygtningekriser og varige løsninger for flygtninge. Det var en stor oplevelse at deltage til forummet, hvor ministre fra hele verden, inkl. den danske udviklingsminister, deltog. Både forummet og forberedelserne gav et stort indblik i, hvordan forskellige lande arbejder inden for området, ligesom hvordan fælles rammer og mål kan præge dagsordenen for de enkelte lande.

Danmark faciliterede derudover dette års forhandlinger om UNHCR Omnibusresolution, som er en generalforsamlingsresolution om UNHCR’s arbejde, der forhandles i Genève og vedtages i forbindelse med FN’s generalforsamling i New York. Hvor der førhen har været konsen-sus om resolutionen, har denne tradition desværre været brudt de seneste to år. Jeg synes, det var særligt interessant at følge de meget tekstnære forhandlinger, ligesom det var interessant at opleve, hvordan medlemsstater forsøgte at fremme egne interesser og prioriteter igennem resolutionen. Med Danmark som facilitator af forhandlingerne fik jeg ligeledes et stort indblik i, hvor meget arbejde, der foregår uden for forhandlingslokalet.
/ Maja Sofie og Kristina, praktikanter efteråret 2019 

 ”Livet som praktikant” i det humanitære team
Som humanitær praktikant ved den danske FN Mission i Genève har jeg hovedsageligt dækket FN’s kontor for koordinationen af humanitære indsatser (OCHA) og den Internationale Røde Kors Komite (ICRC). Jeg har bl.a. deltaget i møder, hvor disse organisationer briefede om landesituationer og håndteringen af humanitære kriser verden over. Dette har givet mig mulighed for at følge udviklingen i højaktuelle humanitære kriser, såsom konflikten i Yemen, cyklon Idai og Kenneth i Mozambique, Malawi og Zimbabwe, ebolaudbruddet i Den Demokratiske Republik Congo, Sahelregionen, Etiopien og Sydsudan mm..

Derudover har det humanitære, udviklingsmæssig og (til dels) fredsopbyggende nexus været på dagsordenen til en lang række møder under mit ophold. Jeg har derved fået stor forståelse for hvilke udfordringer, der gør sig gældende ift. at styrke koordineringen og sammenhængskraften på tværs af den humanitære indsats og udviklingsarbejde og fremme varige løsninger. 

Af andre centrale møder under mit ophold kan desuden nævnes the Global Platform on Disaster Risk Reduction samt opfølgningen på den 32. Internationale Røde Kors konference og forberedelser til den 33. Internationale Røde Kors konference, som afholdes i Genève i december 2019.

Arbejdet som humanitær praktikant har givet mig en stor forståelse af, hvordan det internationale samfund håndterer humanitære kriser i hele verden og hvordan FN arbejder på at forbedre den humanitære respons og fremme varige løsninger. Dertil har jeg fået praktisk indsigt i samspillet mellem Udenrigsministeriets hjemmetjeneste og udetjeneste og i arbejdet med Danmarks internationale humanitære prioriteter.

Slutteligt får man som praktikant mulighed for at møde praktikanter fra mange andre lande verden over og opbygge et internationalt netværk og et socialt fundament i Genève. Derudover har vi kunne hjælpe hinanden til møderne, når de humanitære problemstillinger var særligt komplekse.
/ Anne Sofie, praktikant i foråret 2019 
 

"Livet som praktikant" – Flygtningecompacten og deltagelse i UNHCR’s ExCom

Som praktikanter i det humanitære team på den danske FN-mission i Genève deltog vi i møder som fokuserede på humanitær bistand og flygtninge- og migrationsområdet. I starten af oktober måned deltog vi i UNHCR’s 69th session of the Executive Committee of the Programme of the United Nations High Commissioner for Refugees (ExCom), som er et møde som strækker sig over en uge med bl.a. tale fra Flygtningehøjkommissær Filippo Grandi, generel debat og side-events. Flygtningehøjkommissærens tale satte scenen for de efterfølgende diskussioner og fokuserede på en række vigtige temaer og landesituationer. Af landesituationer fremhævede Flygtningehøjkommissæren særligt Syrien, Libyen, Venezuela og Bangladesh/Myanmar. Der var tale om heldagsmøder samt en række side-events, hvorfor begge praktikanter på det humanitære område dækkede møderne. Vores opgave var at tage notater samt at lytte særligt efter danske prioriteter.

I år var især Global Compact on Refugees (Flygtningscompacten) på dagsordenen. Mens vi ikke var til stede under processen, som ledte op til udarbejdelsen af Flygtningecompacten, havde vi mulighed for at være med til optakten til vedtagelsen. Flygtninge- og migrationsområdet i Genève var præget af, at både Flygtningecompacten, men også Global Compact on Safe, Orderly and Regular Migration (Migrationscompacten), var udarbejdet, og nu skulle vedtages. Det var interessant at se, hvor udfordrende det kan være at blive enige om en tekst for 193 lande med forskelligartede interesser på området.

Vi fik mulighed for at deltage i side-events, hvor man dykkede længere ned i et specifikt område. Et af disse events handlede om statsløshed og UNHCR’s #IBelong-kampagne til afskaffelse af statsløshed. En af paneldeltagerne, Maha Mamo, fortalte om hendes oplevelser som statsløs i Libanon og senere Brasilien og hendes ønske om at blive statsborger. Til mødet overraskede en repræsentant fra Brasilien alle, inklusiv Mamo selv, idet hun fik tildelt statsborgerskab. Det var en rigtig speciel og følelsesfuld oplevelse at være med til, hvilket fik vores øjne op for den reelle forandring, som FN kan være med til at skabe uden for forhandlingslokalerne.      

Hele opholdet, herunder især deltagelse i ExCom, gav indblik i multilaterale processer, internationalt samarbejde, samspillet mellem Udenrigsministeriet og missionen samt Danmarks internationale humanitære prioriteter.
/ Jasmin og Julie, praktikanter efterår 2018

"Livet som praktikant" i sektionen for humanitær bistand

Som en del af det humanitære team på den danske FN-mission i Genève har jeg primært dækket organisationerne ICRC og OCHA. Det er to vidt forskellige humanitære organisationer, der begge er til stede i verdens brændpunkter og derfor altid kan levere de nyeste tal og beretninger fra felten. Deltagelse i møder, hvor disse organisationer briefede om landesituationer har givet mig en bred forståelse af, hvordan det internationale samfund håndterer humanitære kriser i hele verden, men også muligheden for at følge udviklingen i højaktuelle områder såsom Bangladesh, Yemen og Den Demokratiske Republik Congo.

Som donorland er Danmark ikke kun interesseret i at vide, hvordan det går i de områder, vi støtter. Vi bruger også mange kræfter på at finde ud af, hvordan vi kan forbedre nødhjælpen i stadig mere komplekse situationer. Derfor har jeg fulgt debatten om cash-baseret nødhjælp tæt og set, hvordan donorer, eksperter og internationale organisationer forsøger at nå til en fælles forståelse af, hvordan cash-baserede interventioner gavner mest muligt. Det har været enormt interessant at få sat konkrete cases og nye perspektiver på indsatser, som jeg også har behandlet i forbindelse med forelæsninger hjemme på studiet.

Arbejdet i Genève har naturligvis krævet en forståelse af Danmarks udviklingspolitiske og humanitære prioriteter i samarbejdet med ICRC og OCHA. For mit vedkommende blev det for alvor testet, da der skulle udarbejdes en ny organisationsstrategi for samarbejdet mellem Danmark og ICRC. Her var jeg med til at identificere og udvælge mulige fælles strategiske mærkesager for ICRC og Danmarks samarbejde, der skulle være aktuelle både nu og 4 år frem. Det er ikke let, når man arbejder i en humanitær kontekst, hvor det kan være enormt svært at forudsige fremtiden. Det bliver spændende at se, om vi har ramt rigtig.  
/Ane Praktikant i foråret 2018

"Livet som praktikant” - opfølgningen på forhandlingerne af resolutioner på Røde Kors' og Røde Halvmånes 32. Internationale Konference

Som praktikant på det humanitære område i efteråret 2016 har jeg deltaget i opfølgningen på resolutionen vedrørende styrkelse af den humanitære folkeret, som blev vedtaget ved Røde Kors' og Røde Halvmånes 32. Internationale Konference i 2015. Målet med resolutionen er, at stater i konsensus skal blive enige om at styrke den humanitære folkeret gennem etableringen af et særligt forum til formålet. Vedtagelsen er planlagt til den næste (33.) Internationale Røde Kors Konference i 2019.

I november deltog jeg i det første formelle møde, hvor formålet var at komme til enighed om modaliteterne ved processen frem til 2019. Ved deltagelse i både de uformelle forberedende møder og det formelle var det spændende at se, hvordan det diplomatiske spil udspiller sig. Heri hvordan man forsøger at lave alliancer med ligesindede stater og forsøger at forberede sig på, at nogle stater vil forsøge at forlænge processen, hvis de ikke mener at resultatet er i deres interesse. Den konstante veksling mellem at holde alle ved bordet og forsøge at skubbe tingene frem er til tider frustrerende, men man får et unikt indblik i det internationale samarbejde. Muligheden for at være med bag om forhandlingerne og deltage i møderne var en oplevelse, som var med til at gøre praktikopholdet særligt spændende og lærerigt.
Marie / Praktikant efteråret 2016     

 

”Livet som praktikant” – bag om scenen for forhandlingerne af resolutioner på Røde Kors og Røde Halvmånes 32. Internationale Konference

Som praktikant fik jeg en enestående mulighed for at komme tæt på processen omkring forhandlingerne af resolutionerne, som vedtages ved Røde Kors og Røde Halvmånes Internationale Konference hvert 4. år. Ved konferencen i 2015 skulle der forhandles 9 resolutioner på plads på 2,5 døgn – og det var ikke lette resolutioner. Der var eksempelvis en resolution som handlede om overholdelse af den humanitære folkeret, en resolution om detention af personer i relation til væbnet konflikt og en resolution om seksuel og kønsbaseret vold. Derfor havde vi forberedt os på, at det ville blive nogle intensive forhandlingsdage uden meget søvn.

FN-Missionens ambassadør Carsten Staur skulle være chair for drafting komiteen, hvor resolutionerne skulle forhandles på plads. Der var meget stor interesse for drafting komiteens arbejde, og hele processen op til – både i form af formelle og uformelle møder – var præget af stor bevågenhed fra det internationale miljø i Genève. Jeg fik muligheden for at deltage i mange af disse, og i planlægningsmøder med den Internationale Røde Kors Komite, hvor man bl.a. diskuterede forhandlingsstrategier og de bredere linjer for drafting komiteens arbejde.

Det var virkelig spændende at sidde med i drafting komiteen under selve konferencens afvikling. Der var mange, som havde stillet sig tvivlende overfor, hvorvidt det skulle lykkes at forhandle samtlige resolutioner på plads; både pga. tidspresset og pga. de mange modsatrettede nationale interesser. Men efter 2,5 døgns næsten konstante forhandlinger, lykkedes det ambassadør Staur at erklære samtlige resolutioner forhandlet på plads under stående klapsalver i rummet. Det var en unik mulighed for at komme med bag scenen for forhandlinger af resolutioner på det humanitære område.
Eva/Praktikant efteråret 2015