Livet som praktikant
”Livet som praktikant” – indblik i WHO's rolle under COVID-19-pandemien
Jeg har i efteråret 2020 haft en unik mulighed for at følge WHO's håndtering af COVID-19-pandemien. Jeg fulgte bl.a. WHO’s arbejde under deres Ekstraordinære Bestyrelsesmøde d. 5-6 oktober 2020. Her gav WHO en update på deres COVID-19-indsats, som efterfølgende blev kommenteret af medlemsstaterne.
På mødet fik jeg indblik i, hvilke værktøjer en international organisation kan tage i brug under en sundhedskrise. Mødets første hovedpunkt var en opdatering på implementeringen af COVID-19-resolutionen (vedtaget på Verdensundhedsforsamlingen i maj 2020), hvorved jeg blev klogere på, hvilken funktion resolutioner har i WHO’s arbejde. Mødets andet punkt var en drøftelse af det påbegyndte arbejde med evalueringen af WHO’s indsats under COVID-19-pandemien. Her påpegede flere medlemslande bl.a., at man burde foretage cost-benefit-analyser af nedlukninger i fremtiden og overveje regionale forskelle i mulighederne på at implementere WHO’s anbefalinger, fx udfordringen med at holde fysisk afstand i tætbefolkede områder.
Det var virkelig interessant at følge det Ekstraordinære Bestyrelsesmøde, fordi jeg fik et konkret indblik i, hvilke sundhedspolitiske udfordringer, verdenssamfundet møder under en pandemi. På både bestyrelsesmødet og indledende møder med like-mindende medlemslande fik jeg desuden lov at følge diplomatiet udfolde sig i praksis. Igennem taler og indledende forhandlinger blev det bl.a. klart, hvilke mærkesager landene hver især kæmper for, og hvilke strategier, de benytter for at få dem igennem. Sidst men ikke mindst har det været spændende at se diplomatiet arbejde over Zoom og WhatsApp. Både ift. hvilke implikationer det medfører, men også hvor inspirerende det er at se, verdenssamfundet finde nye, alternativer måder at arbejder på under en pandemi.
/ Emilie, praktikant på sundhed efteråret 2020.
”Livet som praktikant” – indblik i UNAIDS’ 45. bestyrelsesmøde
I løbet af min tid som praktikant på sundhedsområdet deltog jeg i UNAIDS’ 45. bestyrelsesmøde. I løbet af de tre dage mødet varede, var WHO’s imponerende bestyrelseslokale fyldt op med repræsentanter fra medlemsstater og fra de mange NGO’er, der på unik vis har stor medindflydelse i UNAIDS’ arbejde. Personer, der lever med HIV/AIDS, delte deres stærke historier og erfaringer og kom med stærke opfordringer til tilstedeværende lande om at gøre mere for at bekæmpe stigma og diskrimination af personer, der er ramt af HIV/AIDS.
Det var første bestyrelsesmøde med Winnie Byanyima fra Uganda i spidsen som UNAIDS’ nye Executive Director, og alle var spændte på at høre mere om Byanyimas visioner og fokusområder for de kommende år. Hun udtrykte blandt andet ønske om at vedtage en ny UNAIDS strategi fra 2022, hvilket var en af de helt store spørgsmål ligesom der var en temadebat om børn, unge og HIV/AIDS. USA’s markante push back på seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR), der har præget Præsident Trumps præsidentperiode, påvirker også arbejdet i UNAIDS.
Som praktikant var jeg med på sidelinjen hele vejen og fik et enestående indblik i, hvordan forhandlingerne foregår i et multilateralt miljø. Således deltog jeg i forbedrende møder med Danmarks valggruppe og ligesindede, hvor der blev koordineret fælles holdning og diskuteret strategi og var med til briefingmøde med NGO-delegationen, der kom med deres besyv på de kommende dages forhandlinger. Jeg sad selvfølgelig også med under selve bestyrelsesmødet, hvor jeg kunne overvære, hvordan diplomater og NGO-repræsentanter løb fra stol til stol og mødtes i korridorerne for at få de sidste forhandlinger på plads.
Bestyrelsesmødet i UNAIDS var ekstremt spændende og lærerigt at følge, og tydeliggjorde krydsfladerne mellem menneskerettigheder, udvikling og sundhed. Således blev det klart for mig, at menneskerettigheder ikke blot er noget, der diskuteres i FN’s Menneskerettighedsråd og at sundhed ikke kun er relevant i WHO.
/ Anna, praktikant på sundhed efteråret 2019.
”Livet som praktikant” – Når WHO arbejder i krydsfeltet mellem sundhed, humanitær bistand og menneskerettigheder
Som praktikant fik jeg indblik i krydsfeltet mellem sundhed, humanitær bistand og menneskerettigheder ifbm. at spørgsmålet om flygtningestrømme og migration kom på dagsordenen, da Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i samarbejde med Italien og Argentina ville udarbejde et rammeværk og en tilstødende resolution om flygtninge og migranters ret til sundhed. Formålet var, at WHO’s tekster skulle sætte sundhed på dagsordenen i forhandlingerne af de Globale Compacts for flygtninge og migranter, som aldrig tidligere har inkluderet et sundhedsaspekt.
Det skulle imidlertid vise sig at være mere kompliceret end som så. WHO havde et stålfast mål om, at de ville skabe så handlingskraftige tekster som mulig, for at sikre sundhed for en ellers negligeret befolkningsgruppe, hvilket ved første indskydelse synes velkomment blandt medlemsstaterne. Problemerne dukkede imidlertid op i hobetal efterhånden som processen skred frem, bl.a. idet rammeværket var så præskriptivt, at det karambolerede med mange landes nationale lovgivning, heriblandt den danske. På tværs af WHO’s medlemsstater blev der derfor også præsenteret et hav af forbehold og ændringsforslag ifbm. de vanskelige forhandlinger. Det var derfor også med stående klapsalver, at formanden for komitéen bankede i bordet og udtalte ordene ”resolutionen er vedtaget” under verdenssundhedsforsamlingen (WHA) i maj 2017.
Som praktikant var jeg med på sidelinjen hele vejen og så, hvordan emnet, grundet dets høje prioritet, medførte et tæt samarbejde mellem missionens sundhedsteam, teamet på humanitær bistand og de relevante ministerier hjemme i Danmark, for bedst muligt at kunne præsentere danske interesser i de yderst ømtålelige forhandlinger. Det var vanvittigt interessant at få indblik i den proces, der går forud for vedtagelsen af en resolution, som ellers umiddelbart kan virke lige til set med udefrakommende øjne.
Amanda/ Praktikant foråret 2017
”Livet som praktikant” – Indblik i valget til posten som den næste generaldirektør for WHO.
Som praktikant på sundhedsområdet, deltog jeg i den offentlige og web-castede høring af de seks kandidater, til posten som WHO’s næste generaldirektør. For første gang i min tid som praktikant var WHO’s store bestyrelseslokale helt fyldt op. Der var en forventningsfuld stemning i lokalet, og folk omkring mig havde travlt med, at give hinanden deres besyv med omkring de opstillede kandidater.
Alle kandidaterne skulle igennem samme proces; først et individuelt oplæg, efterfulgt af spørgsmål fra medlemslandende. Kandidaterne brugte hver især sit oplæg til, at forklare om deres visioner for WHO’s fremtidige virke. At skulle have overblik og viden (eller i hvert fald være i stand til at virke som om), om alt en så stor organisation som WHO foretager sig, virkede for mig, som en nærmest umulig opgave. Intet desto mindre var det interessant, at høre om alle disse forskellige tanker og visioner for organisationens fremtid.
Danmark fik til den tredje kandidat, Ungarske Miklos Szócska, lov til at stille vores første spørgsmål. Danmark spurgte ind til hans tanker vedr. WHO’s fremtidige arbejde med seksuel- og reproduktiv sundhed og rettigheder; et område Danmark står stærkt på. Kandidaten svarede undvigende og kortfattet på spørgsmålet, hvilket gav udtryk for, at han ikke ville prioritere dette emne på samme måde. Samtidigt fornemmede man på stemningen i salen, at der var tale om et sensitivt spørgsmål, og flere lande tilkendegav efterfølgende overfor Danmark, at de heller fandt svaret tilfredsstillende. Dette understrede endnu engang kompleksiteten af at lede en organisation som WHO, hvor det at gøre alle tilfredse, kan virke som en nærmest umulig mission.
Jonas / Praktikant efteråret 2016
”Livet som praktikant”– indblik i forhandlingerne under vedtagelsen af UNAIDS’ nye strategi
I løbet af min praktiktid deltog jeg i UNAIDS’ 37. bestyrelsesmøde. Det var et særligt bestyrelsesmøde da UNAIDS’ nye strategi for 2016-2021 skulle vedtages, hvilket kunne mærkes på den nærmest elektriske stemning i bestyrelseslokalet. Forinden selve mødet havde der været mange konsultationer med medlemslande og andre relevante aktører for at sikre konsensus på strategiens indhold. Til trods for dette var der flere emner, eksempelvis særligt sårbare gruppers rettigheder samt seksuelle og reproduktive rettigheder, hvorom der ikke var nået enighed inden mødet. Det var utrolig interessant at overvære dynamikkerne under forhandlingerne på bestyrelsesmødet, hvor medlemslande både i plenum og i mindre grupper forsøgte at finde løsninger, som alle lande kunne tilslutte sig.
I de sene aftentimer var det stadig ikke muligt at blive enige om de udestående emner. Lige som forhandlingerne syntes at være helt fastlåste, lykkedes det en stålsat gruppe lande, hvor særligt FN-Missionens ambassadør Carsten Staur i sit hverv som bestyrelsesmedlem spillede en central rolle, at finde det kompromis, som medlemslandene kunne tilslutte sig. Det var et helt særligt øjeblik da alle bestyrelsesmedlemmer vedtog den nye strategi, og alle i salen rejste sig og klappede. Det var en unik mulighed for at få et indblik i, hvordan forhandlingerne foregår i de store sundhedsorganisationer, samt se hvor stor en rolle Danmark på trods af sin størrelse rent faktisk kan spille i store internationale forhandlinger.
Sanne/ Praktikant efteråret 2015